Legater

Skuespillerforeningen af 1879 bestyrer en legatformue på ca. 25 millioner kroner. Afkastet fra denne formue – ca. en halv million kroner – uddeles to gange om året, nemlig ved Generalforsamlingen og Julestuen.

Legaterne kan ikke søges, men uddeles efter den siddende bestyrelses skøn som hæders- og rejselegater i henhold til de gældende fundatser.

Skuespillerforeningen har hermed – siden 1883, da den første alderdomsunderstøttelse blev udbetalt, i alt til forskellige velgørende formål udredt kr. 49.959.406.